Foredrag 3

Sjælerejser

I foredraget fortæller jeg om mit livssyn, hvad jeg tror på og lever efter. Reinkarnation er for mig ren logik, og mit verdensbillede hænger uløseligt sammen med det. Jeg har forsket i emnet ved at læse mange bøger om det, set film og hørt foredrag.

I mange år har jeg arbejdet med regression, også kaldet sjælerejser. En terapi, hvor man under let trance fører en person tilbage i tiden til tidlig barndom eller tidligere tilværelser på jorden. Somme tider kommer erindring om fostertilværelsen og fødslen frem. Naturligvis har jeg også selv været i regression flere gange, bl.a. under min uddannelse til dybdeterapeut. Terapien har hver gang givet brugbare indsigter.

I min bog, “Sjælerejser i tid og rum” er der 27 eksempler på Sjælerejser, og i mange af dem fortæller folk bagefter, hvad den nye indsigt har betydet for dem. Jeg fortæller et uddrag af disse eksempler plus nye, som ikke er med i bogen.

Begrebet karma bliver forklaret. Kort sagt betyder det: “Som du sår, skal du høste.” Sagt af Jesus.

Evt. kan jeg lave en kort grupperegression. Det har jeg gjort nogle gange, og der har altid været nogle, som har oplevet noget fra tidligere i dette eller forrige liv.

Pris pr. foredrag:

Kr. 4000 + transport efter statens regler.