2578 4427 Sellegårde Vest 56, Ø Hurup, 9560 Hadsund annalund@kliniklyset.dk
Meditation

Tæt på fuldmåne plejer jeg at holde meditation – fuldmåneceremoni – i Klinik Lyset. Ved fuldmåne er det lettere at opnå kontakt med de åndelige planer.

Næste gang bliver torsdag den 1. juni kl. 19-21.
Kun 50 kr.

En meditationsaften forløber som følger:
Jeg kanaliserer en meditation, og vi taler lidt om oplevelsen. Så får vi kaffe eller te med lidt blødt brød og har hyggeligt samvær.
Hvis vejret er til det, og der er stemning for det, tænder vi bål udenfor. Her kan vi brænde sedler af med det, vi ønsker at give slip på –
og vi kan sende ønsker ud i universet på samme måde, så de bliver transformeret til en lettere energi. Hav fokus på det, du virkelig ønsker, og hav positiv energi omkring det.
Føl det.
Bemærk: Dine ønsker skal altid være i overensstemmelse med det Højeste Gode.

Derefter har vi evt. endnu en meditation – og til sidst en lysvelsignelse til dem der ønsker det. Dette foregår ved, at jeg indgiver Maria-energi i hjertet og Kristus-energi i kronechakra. Her kommer ofte beskeder til deltagerne. Jesus har lært mig det i en dyb meditation.

Tilmelding på 25784427 eller mail annalund@kliniklyset.dk. Evt. på messenger.

Nye deltagere er velkomne.