2578 4427 Sellegårde Vest 56, Ø Hurup, 9560 Hadsund annalund@kliniklyset.dk
Workshops i Ø. Hurup

I august bliver der igen spirituelle workshops i mit sommerhus i Ø. Hurup.

Jeg har planlagt to workshops med energiarbejde. Det bliver den 4. og den 18. august kl. 10.30-16.
Der er kun plads til få deltagere.
I den første workshop vil lader vi os inspirere af nymånens energi, og i den anden af fuldmånens.

Ved nymåne er det tid at så nye frø og plante nye planter. Ved fuldmånen – eller næste fuldmåne – vil vi høste, hvad vi har sået.

I denne tid med de nye energier, som strømmer ind til kloden, går manifestationer ofte hurtigt, så pas på, hvad du ønsker! Du kan risikere at få det! Alle ønsker skal være i overensstemmelse med det Højeste Gode.

Ex.: Jeg ønskede at få vist min nye bolig. Det viste sig hurtigt, at det er mit sommerhus, så nu bor jeg her fast indtil videre. Hvor længe ved jeg ikke endnu, det vil vise sig. Jeg stoler på, at Universets synkronicitet virker på bedste måde.

Workshop 1, den 4. august:

Først får vi morgenkaffe eller te med lidt brød til, kl. 10.30.
Derpå indleder vi energiarbejdet med en meditation, inspireret af nymånens energi og intuitive indfald, jeg får fra mine guider.

Du får lidt tid til at tænke over/ meditere på, hvad du oplevede, og alt efter temperament kan du tegne visioner, du fik, eller udtrykke dig på anden vis – måske i et digt eller en dans. Bagefter deler vi oplevelsen.

Vi går en tur til havet uanset vejret, så tænk på praktisk tøj og sko til det. Hvis vejret er godt, og stranden er fin, kan du bade, så tag også badetøj med.

Frokost medbringer du selv. Det tager lidt for lang tid at køre ind til byen efter det.
Evt. kan du købe noget i Brugsen på vej hertil. De har en delikatesseafdeling.

Efter frokostpausen mediterer vi igen og holder plenum, hvor vi deler oplevelsen.
Derefter får vi eftermiddagskaffe med lidt kage til og runder af.

Prisen for dagen er 500 kr., som betales kontant, når du kommer. Evt. MobilePay.

Workshop 2, den 18. august

Morgenkaffe eller te med brød kl. 10.30.
Vi tager en siden sidst runde. Har du høstet noget af det, du har sået?

Derefter meditation inspireret af fuldmånens energi – det er fuldmåne dagen efter, så energierne er allerede til stede.

Herefter får du lidt tid til at reagere/ meditere på, hvad du oplevede. Evt. kan du tegne billeder eller skrive dine indtryk ned.

Vi deler oplevelsen, og går til havet. Husk badetøj/ regntøj!

Frokost med medbragt mad.

Efter frokostpausen mediterer vi igen og holder plenum, hvor vi deler oplevelsen.
Derefter får vi eftermiddagskaffe med lidt kage til og runder af.

Prisen for dagen er 500 kr., som betales kontant, når du kommer. Evt. MobilePay.